Fest for soldaterne fra Sønderborg Kaserne

Garnisonen i Sønderborg havde den 11. maj 1920 udmarch til Kær Halvø. Kl. 11 blev der holdt hvil på Nicolai Petersens mark i Kær by (Kær Bygade 1), hvor soldaterne fik en forklaring om kampene på Kær Halvø den 29. juni 1864.

Der var samlet en stor skare mennesker for at hilse på soldaterne, og Dannebrog vajede fra hver eneste flagstang i byen.

Bataljonschef Oberstløjtnant Petersen talte her smukt om kampene på Kær Halvø og for de faldne soldater.

Herefter bød gårdejer Berthel Schmidt fra Skelbækgaard i hjertelige ord de danske soldater velkommen.

Berthel Schmidt præsenterede desuden en gammel veteran fra krigen, Hans Peter Hansen, der dengang boede i aftægtsboligen på det gamle mejeri i Ulkebølskov (Nørremark 11), han havde tidligere boet i Kær by. Han havde med stor tapperhed deltaget i kampene på Als. Oberstløjtnanten hædrede den gamle med en tale, og soldaterne istemte et kraftigt leve for den gamle kriger.

Herefter blev soldaterne beværtet gæstfrit med kaffe, øl, kiks og cigarer. Festlighederne sluttede med, at jenserne fik en svingom med landsbyens piger.

Uddrag fra Dybbøl Posten

Mandskab fra Sønderborg Kaserne afholder parade på Chr. Petersens mark

Klik på billederne for at forstørre.

Kær Bygade

Kær nævnes første gang 1589 i et kirkeregnskab. Det er måske en udflytterby fra Ulkebøl (Henning Matthiesen).

Landsbyen har haft mange stavemåder. I 1649 brugte man Kehr, derefter Keer og Kier.

Der mange tydninger af navnet, men alle kredser om et bevokset og moseagtig areal.

Kær by er en såkaldt vej­forteby, hvor de gamle huse og gårde ligger som perler på en snor i modsætning til andre landsbyer, der er samlet om et gadekær.

Her lå oprindeligt mange gårde. Inden udskiftningen var der atten gårde.  I 1793 blev seks gårde udflyttet. To blev flyttet til Vestermark. Løkkegaard, som blev overtaget af militæret, og Lindegaard, som er nedrevet. Fire blev flyttet til Midtborrevej, der endte i Kærvej. Det var Ellegaard, Elholm, Stensgaard og Stødager, som alle er fjernet.

Så var der tolv gårde, nogle husmænd og inderste tilbage.

Oprindeligt lå alle huse og gårde på nordsiden af vejen med stuehusene med front mod syd, så de fik sol og varme ind i stuerne. I dag er der bygget mange parcelhuse på den anden side.

Kær er i dag et eftertragtet boligområde, der ligger i en passende afstand fra Sønderborg.

Kær Bygade i 1800-tallet med Kær Skole i baggrunden
Samme parti fra Kær Bygade ca. 1910
Samme parti i 2016

Klik på billederne for at forstørre.

Honninghul “e Honnehol”

Som man i risengrøden har et smørhul, har man også i Ulkebøl et smørhul, Honninghul ved Kær. Der har altid ligget nogle inderste* ejendomme, og historien fortæller, at de havde mange bier her. Bier laver honning, på alsisk honne, derfor hedder stedet i folkemunde “e Honnehol”.

Engang var der også et lille fiskerleje. Der ses stadig rester af en lille dæmning ved Kær Vig, hvor fiskerne/indersterne holdt til. Det er i dag et attraktivt område, hvor der er en fin udsigt over Kær Vig og et roligt område uden gennemgående trafik.

*) Inderster: Lejere af de mindste ejendomme på landet, som ernærede sig som daglejere, vævere, snedkere eller andre småerhverv. De ejede ingen jord, men hørte under en gård eller under præsten.

Klik på billederne for at forstørre.

Mindesten, Arnkilsmaj 2

I østenden af ejendommens jorde står der en mindesten over syv engelske flyvere, der døde under et flystyrt den 25. juli 1943. Flyet, en Halifax flyvemaskine fra Royal Air Force, styrtede ned i frugtplantagen. Det var blevet skudt i brand over Flensborg og havde holdt sig i luften, indtil det nødlandede i plantagen og brændte.

To flyvere overlevede, men døde senere på Sønderborg Sygehus. Tyskerne kom til, og så eksploderede to bomber, der dræbte to tyske soldater og ødelagde taget på Arnkilsmaj 21.

Mindestenen
Tyske soldater i bombekrateret

Klik på billederne for at forstørre.

Vandværket på Damgade

I 1895 begyndte man at foretage prøveboringer i en bue uden om byen, og på Damgade i Ulkebøl fandt man den fornødne mængde vand.

Vandreservoirer blev bygget på et af de højst beliggende steder i byen – ved Engelshøj. Vandet skulle altså pumpes ca. 1 km fra boringen i Ulkebøl hertil. Vandtårnet, som ligger samme sted, er først bygget i 1926, da der efterhånden var blevet bygget meget på de højtliggende arealer i byen.

Ulkebøl vandværk blev bygget i 1907-1910 på en 4.000 m2 stor grund på adressen Damgade 90. Hele området er meget sumpet, og al den bebyggelse, der i dag ligger i området, er bygget på opfyldt jord.

Som trækkraft på vandværket blev der opstillet to gasmotorer på hver 22 hk, og der blev etableret kontakt til vandreservoiret ved hjælp af elektriske vandstandsmålere.

Vandværkets medarbejdere havde bopælspligt, fordi byens vandforsyning var for vigtig til, at man ville risikere, at medarbejderne skulle bruge lang transporttid på at nå frem, hvis der opstod problemer på værket uden for arbejdstid. Så der blev også bygget et beboelseshus til to ansatte.

Med disse nye tiltag oversteg udgifterne langt indtægterne, men man var sikre på, at værket på trods af den større gæld nu – og i takt med nye kunder – ville få en bedre rentabilitet, fordi vandforsyningen var blevet mere effektiv.

I 1925 var der alvorlige problemer med at skaffe vand nok fra værket til Sønderborgs daværende 10.000 borgere. Man havde efterhånden brugt så meget vand, at vandspejlet havde sænket sig, men ved at placere en dybvandspumpe i en ny boring, kunne man suge mere vand op, fordi vandet i siderne af grundvandsreservoiret ville strømme til den lavere placerede pumpe.

På grunden findes en frugthave med meget gamle æbletræer.

Vandværket blev nedlagt først i 1990’erne. Bygningerne blev solgt af kommunen i 2018.

Foto fra en gang i 1930'erne
Interiør
Interiør
Fra 2016
Fra 2016
Skiltet som hænger på væggen (2016)

Klik på billederne for at forstørre.