Bispeparken

Dette er historien om de 85 boliger, der groede frem på to gartneriers jorder og blev til Bispeparkens fem andelsboligforeninger.

Husene blev bygget på et tidspunkt, da Sønderborg manglede tæt lav bebyggelse. Kommunen havde omkring årtusindskiftet landets tredjestørste tæthed i almennyttige etageboliger. Nu kunne man få en bolig på 95, 112 eller 120 kvm i ét plan og med en gårdhave på 50 kvm.

Jette Westphal blev inspireret til at skrive om Bispeparken af Henning Faurbys bog om “Frugt og grønt i Ulkebøl Sogn”, der fortæller om de gartnerier og frugtplantager, som i mange år forsynede Sønderborg og omegn med frugt og grønt­sager.

Klik på billedet herunder for at downloade historien om Bispeparken (ca. 1,5 MB).

Augustenborg Landevej/Agtoftvej

– et hjørne med forandringer

Klik på billederne for at forstørre

Klik på billederne for at forstørre

Murermester Hans Jacobsen, Ulkebølsten

Hans Jacobsen blev født i Ulkebøl 5. september 1907. Hans forældre var snedkermester Peter Jacobsen og hustru, Ulkebølsten.
Han havde to ældre brødre: Peter og Jacob, men brødrene ville ikke overtage snedkeriet, så Hans gik i snedkerlære efter endt skolegang.
Farbroderen, Hans Jacobsen, som boede på Ulkebølsten 13, drev en større murerforretning og havde et mindre hobbylandbrug på 4½ tønde land. Han var desuden medlem af amtsrådet. 

Den næstældste bror, Jacob, ønskede pludselig at gøre sin ret gældende til at overtage faderens snedkeri, så Hans gik derfor i murerlære i yderligere fire år for senere at kunne overtage sin farbrors murerforretning i Ulkebøl. Efter læretiden som murer blev Hans soldat, hjemmehørende på Høvelte kaserne.

Efter soldatertiden, i begyndelsen af 1930’erne, gik han på teknikum i Odense og blev uddannet som bygningskonstruktør. 
Hans flyttede derefter hjem til Ulkebøl og fik job hos arkitekt Bill, hvis tegnestue lå på den øverste del af Perlegade i Sønderborg.
Her traf han Anne Christine Johnson, som arbejdede hos bagermester Otten, hvis butik også lå på den øverste del af Perlegade, ved siden af Bills tegnestue.
Anne Christine var datter af købmand Eduard Johnson, hvis butik lå på Augustenborg landevej i Sønderborg.
Hans og Anne Christine blev gift 10. juli 1936 og fik en lille lejlighed hos farbroderen på Ulkebølsten 13. Der fik de en søn, Peter, født 1936, han blev kaldt Peter ”Jobbe” et alsisk navn for Jacobsen.

I begyndelsen af 1940’erne startede Hans som murersvend hos sin farbror og overtog i 1944 både den store ejendom på ca. 220 m2, murerforretningen og al jorden. 
Hans fik oparbejdet en større og større kundekreds og den faste stab på fem murersvende, fem arbejdsmænd samt et par lærlinge blev ofte udvidet. Største antal medarbejdere var 20.
Af forretningens kundekreds kan nævnes: Rønhavegård, Vranglanggård, Saxgård, Gustenhof på Villinghøj, Kæstel på Villinggaard, Hesselgård, Langdel, Skovhuse Skole, Huholt Skole, Ulkebøl Skole samt Idrætshøjskolen i Sønderborg. Desuden arbejdede han for skovdistriktet, og han projekterede og byggede også en del parcelhuse. 
Hans opnåede aldrig at få en bil, det havde ikke hans interesse, han cyklede til byggepladserne eller kørte med vognmand Hans Olsen fra Vollerup. 

I december 1982 døde Hans Jacobsen efter en trafikulykke, og året efter blev Ulkebølsten 13 solgt. 

Dette er historien om min far, murermester Hans Jacobsen, Ulkebøl, ud fra hvad jeg kunne erindre. 

Peter Jacobsen

Klik på billederne for at forstørre


Helmer Sander-Larsen fortæller:

”Hans Jacobsen var en dygtig murermester og tegner, han var meget behagelig at arbejde sammen med. Hans Jacobsen havde murerarbejdet på Saxgaard efter branden i 1955, og hans bror Jacob Jacobsen havde tømrerarbejdet. Dengang havde han mange folk i arbejde. Stilladset var granstænger, og kalk til murerarbejdet blev læsket i en jordkule foran laden. Sandet blev hentet af Saxgaard på Arnkilsøre og renset over et sold på stedet. Man havde en blandemaskine til at blande cement og mørtel. Mørtel og mursten blev båret op på stilladset.

Efter pyromanbranden på Saxgaard i 1972 havde Hans Jacobsen også murerarbejdet, nok det sidste, større arbejde han havde. Snedkermester Helge Jacobsen havde tømrearbejdet.

Håndværkerne havde et skur til at spise i, som blev sat op i gårdspladsen. Det var lavet af træelementer, det fik vi lov at beholde. Vi satte det op i haven og brugte det i mange år som legehus til vores børn.”

Hans Jacobsen skrev altid et vers til rejsekranse, som han leverede

Brandværn i Ulkebøl Sogn

Sognet var opdelt i fire kredse: Kær, Vollerup, Sundsmark og Ulkebøl. Hver kreds havde tilsluttet seks hjælpere, en brandfoged og en brandassistent. De skulle hjælpe i tilfælde af brand, og der blev holdt regelmæssig brandøvelser med dem.

Alle fastboende husejere og gårdejere med tjenestefolk var også forpligtede til at møde, når der blev blæst ud til brand, enten med brandhorn som i gamle dage eller senere med sirene fra Sønderborg.

Før i tiden blev brandsprøjterne betjent med håndkraft, og der blev skiftet mandskab tit for at holde tryk på sprøjten, derfor skulle der meget mandskab til. Man tog vandet fra branddamme i landsbyerne eller fra mergelgrave på landet, senere fra brandhaner med vand fra vandværkerne.

De er nu ved at blive nedlagt, da man klarer sig med tankvogne, som er mere effektive.

Der var fire brandstationer i sognet.

Klik på billederne for at forstørre


I Ulkebøl lå brandstationen i vestsiden af Ulkebøldam ved branddammen.

I 1959 købte kommunen en motorsprøjte, og der blev udnævnt et fast mandskab til at betjene den.

I 1972 blev alt sprøjtematriale afleveret til Sønderborg Frivillige Brandværn, og de gamle brandværn nedlagt. Bygningen og dammen i Ulkebøl blev fjernet i1965.


I Vollerup lå brandstationen på Lambjergskovvej 10. Den blev fjernet i1969.

Jørgen Schmidt var brandkaptajn omkring 1955, han var med ved branden på Saxgaard i 1955.

Vollerup havde kun en stor håndpumpesprøjte på en vogn.


I Sundsmark lå brandstationen ved siden af Borrevej 21, og branddammen var bagved Borrevej 17.


I Kær lå den på Kær Bygade mellem 60 og 62, hvor der var en branddam.

Sprøjten stod i Kær Skole.


Uddrag af brandprotokollen

I 1907 og 08 var der otte brande, som skete på en bestemt ugedag. Man oprettede et vagtværn, som dog ikke havde nogen indflydelse på brandene. Man havde mistanke til en fodermester hos Thomsen i Kær. Han var altid meget tidligt på brandstedet. Efter den store brand på Rønhave blev han forhørt af politiet, men løsladt igen. Manden flyttede, og samtidig flyttede brandene med. Han blev da anholdt igen og tilstod alle brande.

De otte brande var hos Peter Poulsen i e Sek, Christian Hansen, Tvedgaard, Ulkebøl, Jørgen Hansen ved Kær Skole, Hans Karstensen, Stensgaard, Clausen, Engelshøj ved Bosager, Jørgen Kock, Bygegaard, Vestermark, Sønderborg Ladegaard og Rønhave.

26. april 1933 var der den store brand i Ulkebøldam. Branden startede i Clausens gård, ”Gammel Ulkebølgaard”, som han havde overtaget efter Lawaetz 1. april. Den bredte sig til Johannes Hansens, Hans Frosts og Peter Lorenzens ejendomme. Alle nedbrændte totalt, da der var stråtag og stærk vind.

10. marts 1972 omkring kl. 23 tændte en pyroman ild i laden på Saxgaard, som brændte sammen med loftetagen over kostalden. Alle grise på loftet gik til. De fleste af røgforgiftning, de lå rundt i stierne. Alle grisene blev leveret til DAKA, ca. 7 tons.

To dage efter tændte den samme pyroman ild hos Andreas Christensen, Bagmose, hvor alle udlængerne og hele sobesætningen brændte.
Heldigvis blev han opdaget denne aften. Medens alle strømmede til branden, kørte han fra branden. Det fandt Mogens og Lene Rasmussen, Skovhuse mistænkeligt, de fortalte det til politiet, der opsøgte ham, og han tilstod.
Han tilstod også en påsat ildebrand hos Jes Iversen, Vranglandgaard i 1964.
Han blev anbragt på Augustenborg Hospital på ubestemt tid.

Cloi Clausen på den anden Bagmose var overbevist om, at næste gang ville pyromanen tænde ild hos ham. Han lå jo mellem Saxgaard og Bagmose. Han fik derfor opsat projektører omkring ejendommen for at skræmme. De blev taget ned, da pyromanen tilstod, og det var kontrolleret.