Den mindste af de fem landsbyer, der tilsammen udgør Ulkebøl sogn, er Klinting, der samtidig også er den ældste. Efter navnet at dømme skulle den første bebyggelse have fundet sted for omkring 2.000 år siden, og navnet skulle betyde “indbyggerne ved klinten”; de talrige gravhøje minder endnu herom.
Den sydligste del af Klinting ejerlav er Stenholt, der – de idylliske gamle huse til trods – samtidig er et af de områder i sognet, der senest er blevet bebygget.
De tidligste oplysninger om Stenholt stammer fra året 1604, hvor området var ubebygget og blev anvendt til svinehold. I alt gik der godt 250 svin på koblen, heraf 120 tilhørende den sønderborgske hertug Hans den Yngre. De øvrige var brændemærket med ejermærke for de otte kådnere (eller halvbolsmænd) i Klinting, syv fæstebønder fra Ulkebøl samt 21 borgere fra Sønderborg.
Også de efterfølgende hertuger i Sønderborg anvendte koblen Stenholt i forbindelse med driften af Sønderborg Ladegård. I 1667 gik hertugdømmet Sønderborg konkurs, og den danske konge, Frederik III, måtte som delvis betaling for sin gæld overtage en del af hertugens hovedgårde på den sydlige del af Als, bl.a. ladegården.
Kongen havde dog ingen umiddelbar interesse i at drive hovedgården, og han lod den derfor forpagte til den højestbydende, inklusive de ti kobler, der hørte til ladegården. Koblen Stenholt var med sine 38 ørtug den næstmindste og blev anvendt til korndyrkning.
I 1746 overdrog kongen (Christian VI) såvel Sønderborg Ladegård som Rønhave til hertug Christian August I af Augustenborg. Hertugen fik dog kun hovedgårdene på livstid, og da hertugen døde i januar 1754, faldt gårdene tilbage til kronen. Ti år senere fik også hertug Frederik Christian I Ladegården overdraget, men denne gang arveligt.
I 1770’erne var Ladegården forpagtet til Johannes Brandt fra Sønderborg, der 1778 fik anmodning fra fire mænd fra Ulkebøl-området, der kunne tænke sig at etablere sig som kådnere (husmænd) i Stenholt.
Den 1. juni 1778 stadfæstede hertug Frederik Christian I af Augustenborg ansøgningen, og dermed kunne de første huse i Stenholt blive bygget. De fire kådnere fik hver en femtedel af koblen, idet den nordligste femtedel forblev ubebygget. Men der var visse betingelser knyttet til denne overdragelse, der reelt kun omfattede brugsretten til jorden. Denne brugsret blev overdraget gratis, men de fire tilkommende kådnere måtte selv sørge for opførelsen af bygningerne og sørge for deres vedligeholdelse.
De (og deres efterfølgere på stedet) måtte endvidere forpligte sig til at yde hoveri på ladegården, de to af kådnerne hver mandag, tirsdag og onsdag, de to andre hver torsdag, fredag og lørdag.
Dette hoveri betød, at de pågældende ikke havde meget tid til at passe deres egen bedrift på de dage, der skulle ydes hoveri.
Skulle kådnerne blive syge og ikke kunne yde hoveriet, måtte de betale for de dage, der ikke blev arbejdet. Det samme var tilfældet, når de blev gamle eller svagelige: De måtte overdrage stedet til en søn eller anden mulig overtager og begive sig på aftægt.
De dage, kådnerne havde fri, kunne de dog risikere at blive indkaldt til reparation af Ulkebøl Kirke, skolen eller degneboligen, idet disse pligter påhvilede samtlige indbyggere i sognet.
Præsten i Ulkebøl var i øvrigt den største jordejer i sognet, men der skulle ikke ydes nogen form for hoveri til hverken præstens høst- eller reparationsarbejder. Hertil havde han sine egne folk. En af disse var fra 1775, Jens Møller, der dog ikke betragtede denne beskæftigelse som nogen livsstilling.
Han var derfor interesseret i at overtage den ledige femtedel af Stenholt, der endnu var ubebygget i 1785, og han anmodede derfor sin tjenestherre, pastor Peter Petersen Hoeck i Ulkebøl, om at lægge et godt ord ind for sig hos hertugen i Augustenborg.
Hertugen af Augustenborg var præstens foresatte, idet hertugen i 1764 sammen med overtagelsen af Sønderborg Ladegård, Rønhave, Majbølgård og Kegnæsgård også havde fået patronatsretten (retten til at indsætte præster) over kirkerne i sit godsdistrikt.
Men pastor Hoeck var bange for at få afslag på Jens Møllers ansøgning, og han ventede derfor temmelig længe med at spørge hertugen. Og samme dag, som ansøgningen blev videregivet, fik hertugen endnu en ansøgning om det ubebyggede stykke jord fra en anden indbygger i Ulkebøl, nemlig Peter Matzen. Hertugen traf i dette tilfælde en salomonisk dom og afgjorde, at de to ansøgere måtte dele arealet.
Dette ville dog reducere det økonomiske grundlag for driften af et kåd betragteligt. Således ville der ikke være jord nok til, at der kunne holdes heste, og det ville være relativt dyrt at skulle leje disse hos indbyggerne i det nærliggende Klinting.
Her lånte de første fire kådnere i Stenholt deres høstredskaber, plove og vogne, men klintingerne gjorde ikke netop dette for godt naboskabs skyld, og lejen for redskaberne var efter kådnernes mening urimelig høj!
De to nye kådnere ansøgte derfor i fællesskab hertugen om at måtte få et mindre stykke af Ladegårdens kobbel Klintingmark, således at de kunne få et rimeligt jordtilliggende.
Ansøgningen blev imødekommet, dog således at også en mindre del af den mod øst liggende kobbel, Lamberg, blev inddraget under Stenholt.
Dermed fik Stenholt et areal af i alt 66 tønder, og alle kåd havde samme størrelse – 11 tønder land. Husmandskolonien Stenholt i det sydøstligste hjørne af Ulkebøl sogn var dermed etableret, men de idylliske huse, der endnu kan ses, fortæller ikke om det slid, indbyggerne gennem tiderne har måttet præstere. Således ophørte hoveriet først 1850 – efter afslutningen på den slesvig-holstenske opstand i 1848, der medførte, at hertugen at Augustenborg måtte give afkald på hele sit alsiske godskompleks.
Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl & Sønderborg, Tillæg til sommerprogram 1986. Uddrag fra artikel af Henning Mathiesen
Klik på billederne for at forstørre
Kåd/kådner Ældre betegnelse i Sønderjylland og på Ærø for mindre landbruger. Kådnere kan sammenlignes med husmænd i dag. De havde oprindeligt meget lidt jord, men ved udskiftningen i 1795 fik de tillagt jord. Kådnerne var tit håndværkere ved siden af landbruget. De havde en-to køer, et par grise og to-tre får.
Kobbel anvendes om et jordstykke, der ofte er omkranset med et jorddige eller hegn og bruges til vekseldyrkning (sæd, græs, hø etc).
Ørtug Gammel nordisk vægt- og værdienhed; dansk regnemønt i middelalderen, 1/3 øre eller 10 penninge.