Spang Kro

Spang kro må betragtes som den ældste kro i sognet. Den nævnes første gang i 1696 og har således haft myndighedsprivilegium, selv om dette ikke kendes. Privilegiet skulle bl.a. medvirke til at beskytte gæstgiveriet mod smugkroer, ligesom det gav visse former for skattelettelser. Til gengæld var indehaveren pligtig til at betjene rejsende med fornødent herberge og bespisning. Privilegier er udstedt ved forordninger i 1681, 1686 og 1695.

Det er ikke en tilfældighed, at kroen placeres midt i sognets centrum, hvor kirken fra gammel tid har været det naturlige midtpunkt. Det var her beboerne fra landsbyerne Vollerup, Sundsmark, Ulkebøl og Kær mødtes ved festlige og mere alvorlige anliggender.

Sønderskoven, der i middelalderen var en tæt og uigennemtrængelig skov, har tvunget forbindelsesvejen fra Sønderborg til det øvrige Als ud til bunden af Augustenborg fjord, hvor eng og madeland var let fremkommeligt. Vadebækken, der løber ud i Spangnor, og Spang (et gammelt ord for bro) er begreber, der fortæller en del om færdsel. Dette kan være en forklaring på, at Spang kro ikke, som i mange andre sogne, ligger umiddelbart ved kirken.

Det ældst kendte værtspar på Spang kro er Anna og Hans Jepsen. Hans Jepsen eller Hans kromand, som han også nævnes, blev født i 1641 og levede til 1703. Efter hans død drives gæstgivergården videre i en årrække af enken. I 1709 blev ægteparrets datter Margrethe gift med Jacob Christensen, der senere findes som ejer af Vollerup kro.

Det antages at være Ernst Jørgensen, der nævnes som ejer af kroen i 1737, der har ladet opføre den smukke, hvidkalkede og stråtækte bygning, som nu danner rammen om kroen. Ejendommen er opført omkring 1740 og har på dette tidspunkt været en ret anselig bygning, der med de velproportionerede lokaler med store vinduer er med til at understege denne formodning. Den lange bygning har været forsynet med de for egnen karakteristiske døre i gavlenderne.

I taksationsregisteret fra 1754 omtales Peter Petersen ved Spang, der den 20.april 1766 blev gift med Karen Jørgensdatter fra Ulkebøl. P. Petersen døde 1768, og hans enke giftede sig året efter med Christian Christensen, der døde som kromand i Spang den i 1799. Karen Jørgensdatter var formentlig datter af Jørgen Christensen Frost i Ulkebøl, og opkaldt efter dennes første hustru Karen Jebsdatter. Hvis dette er rigtigt, har den næste ejer, Christian Jørgensen Frost, således arvet kroen efter sin faster, hvis eneste søn døde kun nogle få dage gammel.

Man kan godt få den tanke, at oprettelsen af det Augustenborgske herresæde i 1660-erne, og aktiviteterne omkring dette herresæde op gennem årene har haft en gunstig indflydelse på omsætningen i Spang kro. De sydfra kommende adelsmænd, kunstnere og især handelsmænd med ærinde op slottet, har passeret og søgt gæstgivergården. Men også transittrafikken over Als har passeret kroen. Hans Holck udgav i 1776 en vejviser for rejsende i Danmark, hvor der blandt andet i et afsnit peges på flere bådforbindelser mellem Als og Fyn. Det må dog antages, at disse ruter har været benyttet adskillige år før og dermed været med til at øge behovet for gæstgivergården.

Christian J. Frost var født i Asserballe i 1775 og blev opdraget hos fasteren på Spang kro. Han indgik ægteskab med Marie Elisabeth Thomasdatter fra Vollerup i 1802.

Til kroen hørte to kåd med tilkøbt jord og et inderste dengang. Ægteparret fik en datter den i 1802, som døbtes Louise Cathrine. C. J. Frost døde i 1841.

Ved skiftet, som fandt sted hos herredsfogeden i Augustenborg et par måneder senere, fik enken 1600 rigsdaler kontakt, mens datteren og svigersønnen arvede gården med tilbehør.

Det må antages, at der, i alt fald i begyndelsen, er brygget øl til eget brug på gæstgivergården, idet det var almindeligt med et ”bryggers” på de større gårde. I skiftebreve findes ofte et antal potter øl som en del af aftægten. Øl har fra gammel tid været et vigtigt føde middel i norden, og blev ofte i bordbønner og festprogrammer nævnte før mad. Brændevin, der blev et almindeligt nydelsesmiddel omkring 1600, blev ligesom øllet fremstillet i hjemmene og på gårdene. Om man også på Spang kro har fremstillet dette produkt er uvist.

Jacob Nielsen, der blev viet til Louise Cathrine Frost i 1822, var bondesøn fra Vollerup og født i 1800. Ægteparret drev kroen fra 1829 som forpagtere og efter svigerfaderens død i 1841 som ejere.

Spang kro har været nærmeste vidne til de ulykkelige begivenheder i 1864, først til bombardementet af Sønderborg den 2. og 3. april, hvor indbyggerne måtte flygte ud til de omkringliggende landsbyer, hvor de blev indkvarteret på gårdene. En stor baraklejr med soldater var etableret i Sundsmark, og forsvarets hovedkvarter forlagt til Ulkebøl præstegård.

I 1882 kunne Jacob Nielsen og hustru fejre deres diamantbryllup, omgivet af seks børn, 25 børnebørn og fire oldebørn. Jacob Nielsen døde i Spang den 15. juni 1888 og hans hustru den 11. maj året efter.

På dette tidspunkt er kroen allerede overtaget af ægteparrets barn nummer fire, sønnen Jacob, der fødtes i 1829. Han blev gift med Mette Marie Frost i 1863. Hun var datter af selvejerbonde J. P. Christensen Frost på Frigården i Sundsmark. Jacob og Mette Marie fik en søn, Jens Peter, der blev født i 1866. Han fik overdraget kroen den i 1896.

Jens Peter blev gift med Anna Marie, fra Rinkenæs. Han døde allerede i 1902. Enken fortsatte driften af ejendommen de første ni år ved hjælp af en bestyrer, derefter med støtte af sønnen Jacob, der i 1943 blev indskrevet som ejer af den gamle gæstgivergård. Anne Marie døde den i 1950. Jacob Nielsen var født i 1891. Hans hustru Eline var født på Kegnæs i 1892.

Han var en meget fremskridtsvenlig mand, der drev gården på en mønsterværdig måde, ligesom han oprettede og drev en møllevirksomhed sideløbende med gårdens drift. Jacob Nielsen mistede sin hustru i 1944. Der var ingen børn i ægteskabet. Han blev senere gift med sin husbestyrerinde Paula Elisabeth Olsen, som stammede fra København. Hun døde i 1950. Jacob Nielsen døde den i 1971.

Ved siden af kroens almindelige daglige drift blev der også afholdt valg på kroen. Desuden blev der også afholdt skatteligning, som sognerådet i Ulkebøl foretog. Det varede ca. 14 dage inklusive torskegildet. Sognerådet kom som regel på cykel. Men et par stykker var kørende med hestevogn. Kroen kunne huse fire heste foruden kroens egne.

Kaffedrikning efter begravelser foregik også på kroen og dengang var folk ikke så fordringsfulde. Kroen kunne rumme 50-60 deltagere og ved en stor begravelse kunne der godt være 100 personer der så blev lukket ind i hold. De sidste ventede til de første var færdige og bordene var gjort klar.

Desuden blev der holdt ringridning ved kroen.

Kroen og gården blev overdraget til og drevet af Jacob Nielsens nevø, Reinholdt Knudsen og dennes hustru.

Da sognet begyndte rigtig at vokse omkring 1960, og lokalerne blev for små, blev mange begivenheder flyttet til forsamlingshuset.

Kroen blev nedlagt på grund af myndighedernes krav om store ændringer og forbedringer, der dengang beløb sig til ca. 130.000,00 kr.  Da vejen i 1963 blev lagt udenom kroen og Ulkebøl i 1970 blev lagt ind under Sønderborg kommune faldt besøgstallet, hvorfor der ikke var andre muligheder end at lukke kroen.

Den sidste ejer, Reinholdt Knudsen, døde i 2015.

Spang Kro 1933
Spang Kro januar 1959
Spang Kro set fra øst. Vejstykket med vejføring før 1965
Spang Kro 1975
2016. Kroen er under renovering, færdig udvendig, og nu indrettet til beboelse