Manden bag Als-sangen

Der findes vel næppe nogen alsing, der ikke allerede har eller vil stifte bekendtskab med Als-sangen i løbet af sit liv. Historien om manden bag den alsiske nationalsang er mindre berømt, dog ligeså følelsesladet og smuk som selve sangen.
Vi befinder os i den lille landsby Kær i Ulkebøl sogn. En skøn forårsdag i 1809 fødte Maria Hansdatter en søn, Kristen Karstensen.
Da tiden var til det kom Kristen i skole i Kær, hvor han hurtigt viste gode evner til at læse, hvilket dengang var en kostbar sag. Den gode, lyse og lykkelige barndom under jævne kår kom senere til stærkt at præge Kristens liv og digtning.

I 1827 tog han til Ribe for at læse på latinskole, og endte med det højeste eksamenstal blandt de syv nyudklækkede studenter. I 1836 blev Kristen teologisk kandidat ved Københavns Universitet – igen med et særdeles flot resultat. Men der var dog noget ved hjem­stavnen, der trak i ham, og efter kun to år som huslærer ved grev Knut i København, vendte han igen snuden mod Slesvig. Den 11.juni 1839 blev han ordineret i Ullerup Kirke, og kun to dage herefter indsat som præst i Dybbøl Kirke.

Lensgreve Reventlow, der havde patronatret over Dybbøl kirke og skole, havde fået en reprimande af kancelliet vedrørende et tidligere præstevalg. Det blev ham nu pålagt at lade menigheden have den afgørende stemme i valget af en ny præst. Hver mand og hver kvinde i sognet fik en stemmeseddel som de skulle afgive efter prøve­prædikenen. Af de tre kandidater var det Kristen Karstensen, der blev valgt. Det skyldtes vel nok hans særlige væsen. Både menig­heden og udenforstående havde kun ros til overs for Kristen og hans virke.
Kristen var en fredens mand, og gav ofte udtryk herfor. Hans forkyndelse var særdeles personlig og mindeværdig for mange lang tid efter. En mand med en skarp og klar forstand, men samtidig jævn og ligefrem. Hans personlige færd og hans bevægende prædikener gjorde ham særdeles vellidt af alle.

Kristens drømme og virke
Som barn af helstaten håbede Kristen længe på en gensidig forståelse mellem tysk og dansk. Als-sangen er da også et udtryk for denne fredelige mands drømme og håb om, at tysk og dansk kunne leve side om side. Sangen, der gennem 1840’erne blev meget populær, rummer endnu ren idyl og har sågar være yndet i tysk oversættelse. Den vidner om en tid før splittelsen mellem dansk og tysk.

Den forsonlige holdning kan spores helt frem til treårskrigen, hvorefter Kristens kamp for danskheden i Sønderjylland tog til. I 1851 udgav han sangbogen Gamle og nye sange til brug for skolen og livet, samlede med særlig hensyn til det danske folk i Sønderjylland. Sangbogen vandt hurtigt indpas i hjemmene, og der fandtes snart ikke ét hjem, hvor Kristens sangbog ikke var kendt og elsket.
Kristens kollega og ven, Felsted-præsten M. Mørk Hansen skriver om sangbogens virkning:
“Der var snart ikke et hus, hvor ikke Karstensens sangbog var kendt og yndet, ikke et gilde, hvor disse sange ikke tjente til at oplive stemningen og lede den hen i en god kristelig og fædrelandsk ånd.”

I forbindelse med treårskrigen, hvor den provisoriske slesvig-holstenske regering i Kiel og den danske regering i København lå i konflikt om Slesvigs tilhørsforhold, indsatte den provisoriske regering en danskfjendtlig embedsskare og fordrev alle kongetro embedsmænd. Det ramte også Kristen, der i over tre måneder måtte vente på at blive genindsat i sit embede.

Kristen var langt fra den eneste dansksindede præst, der led under præstemodstanden under ledelse af provsterne Rehhoff og Prahl. Men i 1851 lykkedes det alligevel minister Tillisch at få de to provster afsat fra deres embeder, og genindsat Kristen. I mange tyske blade kunne man læse artikler om, hvor forfærdeligt det stod til med kirken og kristendommen i det stakkels Slesvig. Det var vanrøgt, skrev de. Disse skriverier gik ikke upåtalt forbi sognenes dansksindede befolkning.
I en erklæring fra Dybbølboerne står skrevet: “Vi føle os Bestyrelseskommissionen takskyldig, fordi den har ladet os vederfares retfærdighed, fordi den ved at gengive os den sjælesørger [red. Kristen Karstensen], til hvem vi have tillid, og under hvis virksomhed Guds gerning har god fremgang iblandt os, har sørget for vort vel og vist sig at have et hjærte for os”.
Der kan ikke herske tvivl om, at Kristen var en af de mest velsete sønderjyske præster, hvilket udmundede sig i, at han i 1857 udnævntes til provst i Aabenraa og Sønderborg provstier og desuden kaldtes til præst i Broager. Her var hans daglige virke frem til krigens udbrud i 1864.

Kristens afsættelse og udvisning
Kristen oplevede krigenes gru på nærmeste hold. I tiden fra februar til maj 1864 blev et stort antal danske mænd fængslet. Særligt hårdt gik det ud over lærere og præster i Sundeved, og deriblandt også Kristen.
Kristen, hvis præstegård var blevet taget fra ham og brugt til tysk lazaret, måtte affinde sig under en form for stuearrest, der blev efterfulgt af et voldsomt fængselsophold i Flensborg. Den 28. april 1864 blev en skæbnesvanger dag for Kristen, hvor han blev afsat fra sit embede og udvist af Sønderjylland. Afskedigelsen fra embedet var nok mindre tung at bære for Kristen end selve forvisningen fra sin elskede hjemstavn.

De sidste 18 år af sit liv, virkede Kristen som præst i Gelsted på Fyn. Det siges, at han ofte var at finde i det sydvestlige hjørne af kirke­gården. Her stod han og spejdede mod Sønderjylland. Hans tanke og sind var i det sønderjyske, og han fandt sig aldrig rigtig tilpas i det fynske.
I 1870 udbrød der krig mellem Frankrig og Preussen, og det vakte håbet i Kristen. Han regnede med, at en fri folkeafstemning snart ville blive en realitet for hans hjemstavn, og at han inden længe ville kunne vende tilbage til sit højtelskede Als. Genforeningsglæden nåede Kristen desværre aldrig at opleve. Han døde af en lunge­betændelse i 1882 i en alder af 73 år.

I forbindelse med det kommende genforenings-/grænse­dragningsjubilæum i 2020 vil jeg kraftigt opfordre til, at man mindes de alsinger, der så hjerteligt håbede, men aldrig fik lov at opleve Sønderjyllands genforening med Danmark – alsinger såsom Kristen Karstensen.

Af Pernille Villadsen (Stud.mag. i historie)

Kristen Karstensens barndomshjem, Kær Bygade
Provst Kristen Karstensen, 1809-1882
Kristen Karstensens gravsten ved Gelsted Kirke